730 spørgsmål til Folketingets Europaudvalg
JuniBevægelsen har i dag sendt et stort antal spørgsmål til Folketingets Europaudvalg om L53, lovforslag om dansk ratifikation af Lissabon-traktaten.
Du kan downloade spørgsmålene her som en PDF-fil Spm._til_Europaudvalget_15.02.2008.pdf eller læse nogle af dem herunder.
Vil Regeringen angive de love, som vil kunne berøres af Lissabon-traktatens bestemmelser, horisontale principper eller EU-Domstolens virksomhed?
Vil Regeringen placere love med mulig EU-berøring i traktatens kategorier med dansk kompetence, supplerende/ koordinerende EU-kompetence, delt kompetence eller EU enekompetence?
Vil Regeringen for hver lov angive, hvem der har traktatkompetencen?
Vil Regeringen for hvert ministerium angive, hvilke kontorer, der har deltaget i møder i EU-institutioner?
Vil Regeringen oplyse udgifterne til og antal personer involveret i EU-tjenesterejser for hvert ministerium i 2007, 1997, 1987 og 1977?
Vil Regeringen oplyse de seneste fem gange, hvor der er henvist til Luxembourg-forliget, hvor det henholdsvis har resulteret i en afbrydelse af en påtænkt afstemning, eller hvor afstemningen alligevel har fundet sted efter traktatens afstemningsregler?
Vil Regeringen fremsende en fuldstændig oversigt over de gange, Luxembourg-forliget har været anvendt i Rådet?
Vil Regeringen oplyse, hvornår Ioannina-kompromisset har været påberåbt?
Vil Regeringen fremsende en tabel over udviklingen i antal og type af EU-regler og traktater med EU som hel eller blandet deltager på de forskellige emneområder for 2007, 1997, 1987, 1977 og 1972?
Spørgsmål til Lissabon-traktaten TEU generelt
Er der nogen retsvirkninger af præamblen?
AFSNIT I – ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Spørgsmål til Artikel 1 - Oprettelse af Unionen:
Er der retsvirkninger af udtrykket “en stadig snævrere union”?
På hvis foranledning er udtrykket “en stadig snævrere union” kommet med igen i Lissabon-traktaten, når den var taget ud af forfatningen?
Er der retsvirkninger af udtrykkene “så åbent som muligt” og “så tæt på borgerne som muligt”?
Er lukketheden på Regeringskonferencen omkring Lissabon-traktaten i strid med den tilsvarende bestemmelse i Nice-traktaten?
Er den politiske aftale mellem medlemslandene om at aflyse folkeafstemninger i strid med bestemmelsen for Lissabon-traktaten?
Betyder oprettelsen af den nye union en juridisk ophævelse af de bestående fællesskaber, så medlemslande, der ikke ratificerer Lissabon-traktaten, kan anses for udtrådt af de eksisterende fællesskaber?
Hvilke kompetencer er tildelt?
Hvilke kompetencer er ikke tildelt?
Spørgsmål til Artikel 2 - Unionens værdier:
Hvilke retsvirkninger kan man forestille sig af den nye bestemmelse om fælles værdier?
Spørgsmål til Artikel 3 - Unionens mål:
Hvilke retsvirkninger kan man forestille sig af den nye bestemmelse om Unionens mål?
Kan man forestille sig en eventuel direkte af et eller flere mål?
Spørgsmål til Artikel 4 - Forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne, loyalitetsprincippet:
Hvilke beføjelser bliver ikke tildelt Unionen?
Hvorledes er afgrænsningen mellem ansvaret for den nationale sikkerhed og det fælles samarbejde om sikkerhed og forsvar og samarbejdet om indre anliggender?
Vil Regeringen uddybe de loyalitetspligter, der påhviler henholdsvis medlemslandene og Unionen?
Kan medlemslande ifalde bøder ved overtrædelse af bestemmelsen om, at de skal bistå Unionen i gennemførelse af dens opgaver og afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare?
Spørgsmål til Artikel 5 - Grundlæggende principper vedrørende beføjelser:
Indebærer princippet om kompetencetildeling en ændring i forhold til de bestående traktater?
Vil Regeringen give en fuldstændig oversigt over lovforslag, som har været afvist på grund af brud på henholdsvis subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet?
Spørgsmål til Artikel 6 - Grundlæggende rettigheder:
Er der nogen juridisk forskel på optryk som del II i forfatningen eller henvisningen her?
Vil Regeringen nærmere afgrænse begrebet om, at Chartret binder juridisk ved implementeringen af EU-retten i medlemslandene?
Er der også bindende pligter i Chartret?
Er EU Domstolen forpligtet til at lægge Menneskerettighedsdomstolens fortolkninger og domme til grund for alle afgørelser, når EU har tilsluttet sig Chartret?
Ville EU Domstolen i en ny Tillack-sag skulle nå frem til et andet resultat?
Ville EU Domstolen i en ny Connolly-sag skulle nå frem til et andet resultat?
Kan Regeringen nævne nogen eksempler på domme fra EU Domstolen, som ville kunne få et andet udfald?
Vil bestemmelser i Chartret gennem EU Domstolens domme kunne berøre fortolkningen af Grundlovens rettigheder?
Vil Regeringen afgrænse begrebet ”fælles forfatningsmæssige traditioner”?
Spørgsmål til Artikel 7 - Suspension af visse rettigheder, der følger af medlemskab af Unionen:
Vil Regeringen afgrænse begrebet ”groft og vedvarende”?
Vil Regeringen afgrænse begrebet ”visse af de rettigheder”?
Spørgsmål til Artikel 8 - Unionen og dens nærområder:
Hvilke nabolande er omfattet af denne bestemmelse?
AFSNIT II – BESTEMMELSER OM DE DEMOKRATISKE PRINCIPPER
Spørgsmål til Artikel 9 - Princippet om demokratisk lighed:
Kan lighedsprincippet begrunde en indskrænkende fortolkning af den danske sommerhusprotokol?
Hvem har ansvaret for, at udtrykket ”additional citizenship” ikke er medtaget i den danske udgave af Lissabon-traktaten?
Hvilke lande virkede for den nye formulering?
Hvilke bemærkninger fremførtes af de danske repræsentanter på regeringskonferencen og/eller i et af de forberedende møder?
Hvilket statsborgerskab har forrang, hvis der måtte opstå en konflikt mellem EU’s borgerskab og det danske statsborgerskab?
Hvorfor er ”citizenship” ikke oversat til statsborgerskab i den danske udgave?
I hvilke sproglige udgaver tales om et ”unionsborgerskab” uden anvendelse af det for landet sædvanlige statsborgerskabs begreb?
Spørgsmål til Artikel 10 - Princippet om repræsentativt demokrati:
Kan bestemmelser vedtaget i strid med dette princip anses for ulovlige?
Er der nogen retsvirkninger af den nye formulering i forhold til Nice-traktaten?
Kan lovbestemmelser anses for ulovlige, hvis de ikke er vedtaget åbent?
Kan et parti erklæres ulovligt eller udelukkes fra tilskud, hvis det ikke bidrager til at skabe europæisk bevidsthed eller f.eks. kun udtrykker visse unionsborgeres vilje?
Spørgsmål til Artikel 11 - Princippet om deltagelsesdemokrati:
Vil en million underskrifter for folkeafstemning om Lissabon-traktaten gøre nogen forskel?
Spørgsmål til Artikel 12 - De nationale parlamenters rolle:
Kan de nationale parlamenter få adgang til lovgivningsmæssige dokumenter fra Rådets omkring 300 arbejdsgrupper, hvor hovedparten af EU’s regler de facto besluttes?
Hvordan kan de sikre overholdelse af principperne, når kun 55 % af Regeringen kan blokere lovforslag for brud på subsidiaritetsprincippet?
Kan de nationale parlamenter få adgang til alle arbejdsdokumenter og mødereferater fra regeringskonferencen om Lissabon-traktaten?
Spørgsmål til Artikel 13 - Unionens institutioner:
Vil Regeringen afgrænse begrebet “medlemsstaternes interesser”?
Vil Regeringen opregne pligter under loyalitetsprincippet?
Spørgsmål til Artikel 14 - Europa-Parlamentet:
Kan Europa-Parlamentet vælge andre end den, som er foreslået af 20 af 27 statsministre?
Da Danmark startede i EF, havde Tyskland 3½ gang vore pladser i Europa-Parlamentet. Nu får de 8 gange vore pladser. Hvad har Danmark sagt på regeringskonferencen om antallet af pladser?
Spørgsmål til Artikel 15 - Det Europæiske Råd og dets formand:
Er Kommissionens formand medlem af Det Europæiske Råd eller observatør uden stemmeret?
Hvilke lande har afvist at skrive enstemmighed i stedet for konsensus?
Er konsensus altid enstemmighed?
Kan han få efterløn og pension fra hjemlandet samtidig med aflønningen i EU?
Vil lønnen blive fastsat som Kommissionens formand eller være større eller mindre?
Vil funktionen være underlagt finansreguleringen og personalevedtægten?
Spørgsmål til Artikel 16 - Rådet, Rådets formandskab og definitionen af kvalificeret flertal:
Er beslutninger ulovlige, når et flertal af deltagerne i et rådsmøde ikke er ministre med ministeransvar i deres hjemlande?
Hvad er begrundelsen for at indføre afstemning efter folketal?
Da Danmark startede i EF, havde Tyskland 3⅓ af vores stemmevægt i Rådet. Nu får Tyskland 16 gange Danmarks indflydelse. Har Danmark støttet forslaget om at stemme efter stemmetal?
Tror Regeringen, at det nye Ioannina-kompromis vil blive anvendt i praksis?
Hvilke råds-sammensætninger regner Regeringen med, at der vil blive vedtaget inden for de næste 5 år?
Kan COREPER træffe beslutninger som Råd?
Er forhandlinger i Rådets arbejdsgrupper omfattet af åbenhed?
Kan embedsmænd uden ministeransvar forpligte den danske regering i afstemninger i Rådet?
Spørgsmål til Artikel 17 - Europa-Kommissionen og dens formand:
Findes der andre steder i verden, hvor ikke-valgte har forfatningsmæssig eneret på at stille lovforslag?
Betyder “europæisk engagement”, at en kandidat skal have arbejdet for mere integration?
Hvad er den nærmere afgrænsning i forhold til europæisk engagement?
Formanden for Kommissionen fastlægger retningslinjerne for Kommissionens udøvelse af sine hverv. Kan retningslinjerne ændres ved en flertalsbeslutning i Kommissionen?
Formanden for Kommissionen træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium. Kan afgørelsen ændres ved en flertalsbeslutning i Kommissionen?
Formanden for Kommissionen udnævner næstformænd, bortset fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, blandt Kommissionens medlemmer. Kan afgørelsen ændres ved en flertalsbeslutning i Kommissionen?
Træder medlemmer af Kommissionen tilbage, hvis formanden anmoder herom?
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik træder tilbage efter proceduren i Artikel 18, stk. 1, hvis formanden anmoder herom. Kan afgørelsen ændres ved en flertalsbeslutning i Kommissionen?
Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure. Hvor mange gange kan denne procedure gentages?
Kan Europa-Parlamentet gennemtvinge deres egen kandidat til formand for Kommissionen i strid med forslag fra Det Europæiske Råd?
Kan der udpeges kandidater til Kommissionen, som ikke er foreslået af et medlemsland?
Hvorfor er den nye ordlyd om “suggestions” i stedet for “proposals” i den engelske udgave ikke oversat til den danske udgave?
Hvor længe kan kommissærerne opretholde løn efter en afsættelse?
Har en afsættelse af en kommissær indflydelse på pensionen for denne?
Spørgsmål til Artikel 18 - Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
Kan der udnævnes en kommissær med ansvar for militære anliggender eller er alle forsvarsspørgsmålene også underlagt EU-udenrigsministeren?
Er den højtstående repræsentant underkastet Kommissionsformandens instruktionsbeføjelse?
Hvorledes skal den højtstående repræsentant lønnes?
Gælder finansforordningen og personalevedtægten for hele den højtstående repræsentants virksomhed?
Er den højtstående repræsentant automatisk første næstformand i Kommissionen - hvorledes er hans rang?
Den højtstående repræsentant påser, at der er sammenhæng i Unionens optræden udadtil. Fratager det Kommissionsformanden for det overordnede ansvar i at sikre sammenhæng?
Hvad sker der, hvis formanden for Kommissionen og den højtstående repræsentant ikke er enige?
Hvem har ansvaret for den samlede udenrigstjeneste og Kommissionens delegationer i udlandet?
Spørgsmål til Artikel 19 - Den Europæiske Unions Domstol:
Er en juridisk uddannelse påkrævet eller kan kandidater med andre uddannelser tages i betragtning?
Kan et medlemsland lade en dommer indstille af det nationale parlament?
Er medlemskab i et europæisk politisk parti foreneligt med uafhængigheden?
Vil Regeringen give eksempler på forhold, som kan indvirke på uafhængigheden?
Hvor er der hjemmel til Domstolens traditionelle lovskabende og grundlovskabende virksomhed?
Vil Regeringen give en oversigt over andre domstole i verden, som udvikler retten i lighed med EU Domstolen?
Hvad er forskellen på specialretter og særdomstole efter Grundloven?
Spørgsmål til Artikel 20 - Forstærket samarbejde:
På hvilke områder forventer Regeringen, at der indledes forstærket samarbejde inden for de næste 5 år?
Spørgsmål til Artikel 21 - Grundlag og formål:
Har grundlaget og formål juridiske virkninger, eller er det uforpligtende hensigtserklæringer, hvor brud ikke kan anfægtes ved domstolene?
Hvordan er det foreneligt med, at EU kan gå i krig uden FN-mandat?
Kan EU have partnerskaber med lande, som går ind for dødsstraf?
Anerkender EU alle bestående grænser i Europa?
Har folkeslag i eksisterende nationer ret til at stemme sig til selvstændighed?
Der står: “d) at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen” - Har det betydning for lovligheden af foranstaltninger mod import fra udviklingslandene, ulige EPA-aftaler og fiskeriaftaler, som tager fisken fra fattige udviklingslande?
Der står: “f) at bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med det formål at sikre bæredygtig udvikling” - Betyder det, at et EU-forbud mod en særlig miljøindsats ud over et totalharmoniseret niveau kan anses for at være traktatstridigt?
Spørgsmål til Artikel 22 - Unionens strategiske interesser og mål:
Skal Det Europæiske Råd træffe afgørelser med kvalificeret flertal, hvis det er efter forslag fra den højtstående repræsentant?
Hvad er forskellen på den enstemmighed, som nævnes her, og den konsensus, der nævnes som Det Europæiske Råds almindelige beslutningsmetode?
Skal Det Europæiske Råd være enstemmige for at kunne vedtage afvigende beslutninger fra Kommissionens forslag?
Spørgsmål til Artikel 24 - Unionens kompetencer, medlemsstaternes loyalitet og solidaritet:
Mister medlemslandene retten til at handle selvstændigt, når EU har vedtaget en fælles politik?
Kan der vedtages andre juridisk bindende retsakter?
Kan der vedtages blandede afgørelser, hvor dele af en beslutning er kommunitære, mens andre dele bygger på den udenrigspolitiske enstemmighed?
Vil Regeringen give en udtømmende opregning af, hvor Domstolen kan dømme på udenrigsrelaterede områder?
Skal alle medlemslande stemme sammen med tidligere kolonilande i FN i konflikter med de tidligere eller nuværende kolonier?
Kan et medlemsland stemme imod en unionsbeslutning i FN?
Vil Regeringen afgrænse og nøjere beskrive begrebet “aktivt og uforbeholdende”?
Er “Unionens interesser” kun dem, der er besluttet med enstemmighed, eller omfatter interesserne også beslutninger taget ved flertalsafstemning i Rådet?
Omfatter Unionens interesser formuleringerne i Unionens målsætninger?
Spørgsmål til Artikel 25 - Virkeliggørelse af målene:
Hvad er forskellen i retsaktstype mellem retningslinjer, aktioner, afgørelser, holdninger og nærmere bestemmelser samt samarbejde?
Spørgsmål til Artikel 26 - Fastlæggelse af principper og overordnede retningslinjer; fælles strategier og mål:
Er afgørelser her en retsakt, der svarer til Edinburgh-afgørelsen fra december 1992 eller afgørelsen om det nye “Ioannina-kompromis” fra 2007? - Hvad er en afgørelses retsvirkninger? Er det blot en politisk resolution?
Har den højtstående repræsentant kompetencer ud over sit eget område?
Hvad skal Kommissions-formanden og Præsidenten for Det Europæiske Råd påse på dette område?
Kan der i Det Europæiske Råd eller Rådet træffes bindende beslutninger om anvendelse af nationale midler?
Spørgsmål til Artikel 27 - Unionens højtstående FUSP-repræsentant:
Kan Europa-Parlamentet fremsætte forslag?
Kan de nationale parlamenter fremsætte forslag, eventuelt gennem COSAC-samarbejdet?
Kan fremsætte forslag Kommissionen?
Kan Den Højtstående repræsentant fremsætte forslag, hvis han er kommet i mindretal i Kommissionen?
Har Kommissionsformanden ingen beføjelser på området?
Hvordan er arbejdsdelingen med Præsidenten for Det Europæiske Råd?
Er Europa-Parlamentets delegationer for forbindelser med andre lande bundet af Det Europæiske Råds og Den Højtstående repræsentants beslutninger?
Er Den højtstående repræsentant den eneste, som har instruktionsbeføjelser over for Unionens diplomater?
Kan Europa-Parlamentet indkalde diplomater til at afgive erklæringer og eventuelle vidneudsagn?
Har Revisionsretten, Ombudsmanden og Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg adgang til at kontrollere alle udgiftsbilag fra den højtstående repræsentants og det diplomatiske korps virksomhedsområder?
Er alle tjenestemænd undergivet Den Højtstående repræsentants myndighed, når de optræder for Unionen? - Kan udstationerede tjenestemænd på samme tid optræde for deres medlemslande. - Gælder der ministeransvar i henhold til national lovgivning for udstationerede embedsmænds optræden?
Træffes denne afgørelse med enstemmighed eller kvalificeret flertal?
Spørgsmål til Artikel 28 - Vedtagelse af fælles aktioner:
Kan medlemslande nedlægge veto mod nødvendige afgørelser?
Kan medlemslande handle selvstændigt uden at afgive forhåndsunderretning?
Vil det være i strid med traktaten, hvis f.eks. 8 statsministre skriver en Artikel i en avis til støtte for USA i Irak-krigen, uden på forhånd at have underrettet Den Højtstående repræsentant, sådan som det tidligere er sket?
Afgør landene selvstændigt, hvad de anser for påtrængende nødvendigt, eller skal det først konstateres, at der ikke kan vedtages en fælles afgørelse?
Efter hvilke stemmeregler afgøres dette, hvis der foreligger et forslag fra Den Højtstående repræsentant?
Spørgsmål til Artikel 29 - Spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter:
Efter hvilke stemmeregler afgøres dette, hvis der foreligger et forslag fra Den Højtstående repræsentant?
Spørgsmål til Artikel 30 - Forslag fra medlemsstater, den højtstående FUSP-repræsentant og Kommissionen:
Kan Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter hver for sig eller samlet også fremsætte initiativer og forslag?
Spørgsmål til Artikel 31 - Procedurer:
Er det også det almindelige flertal, som afgrænser procedurespørgsmål i forhold til andre spørgsmål? - Gælder der vetoret?
Hører regler om åbenhed og aktindsigt til procedurespørgsmål?
Kan eventuel manglende aktindsigt i fælles procedure ulovliggøre udlevering af udenrigsdokumenter til Det Udenrigspolitiske Nævn, den danske ombudsmand, EU-ombudsmanden, Revisionsretten eller statsrevisorerne?
Vil Regeringen foretage en nærmere afgrænsning af begrebet “militær- eller forsvarsområdet” i forhold til sikkerhedspolitik, efterretning, national sikkerhed, våbensamarbejde m.v.?
Der står: “3. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en afgørelse om, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 2 i nærværende Artikel.” - Kræver sådanne beslutninger national ratifikation?
Spørgsmål til Artikel 32 - Samordnet og konvergent optræden:
Afgør landene selvstændigt, hvad de anser for påtrængende nødvendigt, eller skal det først konstateres, at der ikke kan vedtages en fælles afgørelse?
Kan nationale tjenestemænd instrueres fra Den Højtstående repræsentants udstationerede repræsentanter?
Kan nationale tjenestemænds adfærd som led i samarbejdet kontrolleres fra revisionsretten, Ombudsmanden og Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg?
Gælder der ministeransvar for nationale tjenestemænd, når de deltager i samarbejdet?
Spørgsmål til Artikel 33 - Udpegning af særlig repræsentant:
Kan der udpeges repræsentanter, som er underkastet instrukser og ministeransvar fra medlemslande?
Hvorledes er aflønningen af sådanne repræsentanter? Gælder finansforordnigen og personalevedtægten?
Spørgsmål til Artikel 34 - Samordnet optræden i internationale sammenhænge:
Er Frankrig og Storbritannien forpligtede til at følge fælles EU-afgørelser ved drøftelser og beslutninger i FNs sikkerhedsråd, på G8-møder m.v.?
Spørgsmål til Artikel 36 - Høring og underretning af Europa-Parlamentet:
Har Europa-Parlamentet adgang til at afhøre alle tjenestemænd og øvrige medvirkende f.eks. i undersøgelsesudvalg?
Spørgsmål til Artikel 37 - Internationale aftaler:
Kan sådanne aftaler få forrang for medlemslandenes egen lovgivning og handleevne?
Kan Unionsbeføjelser delegeres til tredjelande eller internationale organisationer?
Kan Unionens myndigheder forpligtes af afgørelser truffet i sådant samarbejde?
Handler Unionens repræsentanter altid efter mandat?
Efter hvilke stemmeregler fastsættes eventuelle mandater?
Kan flertalsbeslutninger i internationale organisationer binde Unionen, hvis vi har stemt imod en beslutning? Har beslutningerne forrang? Er de direkte virkende?
Spørgsmål til Artikel 38 - Den Udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité:
Kræver det enstemmighed at ophæve Unionens deltagelse i en krisestyringsoperation besluttet i enstemmighed?
Kan et land selvstændigt træde ud af en kriseoperation, såfremt der ikke kan opnås an fælles afgørelse herom?
Spørgsmål til Artikel 39 - Beskyttelse af personoplysninger:
Efter hvilke stemmeregler fastsættes denne afgørelse?
Spørgsmål til Artikel 41 - Finansiering af udgifter:
Hvorledes opgøres de administrative udgifter for enkeltaktioner, og hvorledes kan lande sikre, at de ikke medfinansierer en aktion, som f.eks. anses for at være i strid med deres neutralitetspolitik eller allianceforpligtelser?
Er beslutninger uden høring ulovlige og uden retsvirkninger?
Hvorledes løses konflikter mellem den generelle tilgang med enstemmighed omkring strategier med flertalsbeslutningerne i den finansielle forvaltning?
Kan et land nedlægge veto mod anvendelse ad midler fra opstartsfonden, hvis det anser formålet for bevillingen for at ligge uden for enstemmigt besluttede strategier?
Har Revisionsretten, nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg adgang til at kontrollere alle udgiftsbilag?
Spørgsmål til Artikel 42 - Rækkevidden af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik:
Vil Unionen ophøre med militær anvendelse, såfremt det besluttes i FNs sikkerhedsråd, eller der ikke længere kan opnås flertal for fortsættelse af en militær aktion med oprindeligt FN-mandat?
Hvorledes er neutrale og alliancefrie lande stillet, når de deltager i fælles militære aktioner?
Er disse kapaciteter underlagt nationalt ministeransvar?
Gælder finansforordningen og personalevedtægten, når de deltager i udførelsen af fælles opgaver?
Kan Europa-Parlamentet afhøre dem med vidneansvar?
Betyder udtrykket “når”, at et land ikke længere kan blokere for udviklingen af et fælles forsvar?
Er beslutninger i NATO bindende for Unionens repræsentanter?
Er disse styrker underkastet nationalt ministeransvar og/eller fælles EU-regler som finansforordning og personalevedtægt?
Indebærer det en forpligtelse til at udvide forsvarsbudgetterne, eller kan den militære kapacitet forbedres ved nedskæringer i forsvarsbudgettet?
Er Regeringen bekendt med andre forfatninger eller traktater i verden, som forpligter landene til, til stadighed at forbedre den militære kapacitet?
Har Revisionsretten, Ombudsmanden og Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg og de tilsvarende organer i medlemslandene adgang til at kontrollere alle udgiftsbilag for forsvarsagenturet?
Gælder fælles EU-regler og principper og kontrol for nationale tjenestemænd, som udfører en således besluttet opgave?
Gælder nationalt ministeransvar, når en medlemsstat udfører en fælles opgave?
Omfatter det strukturerede samarbejde franske og britiske atomvåben?
Hvorledes er rækkevidden af denne solidaritetsforpligtelse i forhold til art. 5 i NATO-pagten og art. 5 i Vestunionen?
Hvilke af disse solidaritetsforpligtelser har forrang?
Spørgsmål til Artikel 44 - Overdragelse af opgaver til medlemsstaterne:
Kan Europa-Parlamentet og/eller de nationale parlamenter anmode om at få forelagt en situationsrapport?
Spørgsmål til Artikel 47 - Retlig status:
Hvilke emner kan Unionen ikke forhandle på medlemslandenes og Unionens vegne?
Findes der kompetencer under folkeretten, som tilfalder landene, som ikke kan udføres af Unionen?
Kan Unionen indgå blandede aftaler med andre lande og organisationer, som også omfatter rene medlemsstatskompetencer?
Spørgsmål til Artikel 48 - Procedurer for revision af traktaterne:
Betyder det automatisk bortfald af traktatforslag, som ikke har opnået 80 % tilslutning inden for 2 år?
Er det dermed besluttet, at indførelse af f.eks. nye flertalsafgørelser ikke kan kræves forelagt vælgerne ved folkeafstemning, idet kompetencen per definition er overladt til Unionen?
Er det tilladt at foretage national ratifikation eventuelt ved folkeafstemning af beslutninger i henhold til stk. 7?
Spørgsmål til Artikel 49 - Kriterier for medlemskab og procedure for tiltrædelse af Unionen:
Hvilke europæiske lande opfylder i dag disse betingelser?
Er Tyrkiet en europæisk stat?
Hvilke stater med territorium i og uden for Europa anses for europæiske stater?
Findes der stater uden for Europa, som kan opnå medlemskab efter art. 49?
Er afvisningen af Marokkos medlemskab enkeltstående eller principiel?
Kan Israel ansøge om medlemskab?
Spørgsmål til Artikel 50 - Frivillig udtræden af Unionen:
Hvilken stemmeregel gælder i Europa-Parlamentet?
Spørgsmål til Artikel 51 - Protokoller og bilag:
Vil Regeringen fremsende en samlet konsolideret udgave af alle traktater, protokoller, erklæringer m.v., der anses for at tilhøre det samlede traktatgrundlag for samarbejdet i Unionen?
Spørgsmål til Artikel 55 - Autentiske tekster og oversættelser:
Hvorledes kan tekster være autentiske, når de er forskellige?
Har den manglende danske oversættelse af udtrykkene “additional citizenship” og “suggestions” i stedet for “proposals” retsvirkninger?
I hvilke sproglige udgaver er disse tilføjelser fra den engelske og franske udgave ikke medtaget?
Har arbejdssproget under regeringskonferencen været den franske tekst?
Er den franske tekst mere autentisk end andre, i betragtning af, at fransk også er Domstolens sprog?
Spørgsmål til Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde TFU
Er der nogen juridiske virkninger i præamblen?
Hvem har foreslået, at formålet med ”en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk” skulle genoplives i Lissabon-traktaten, efter den var gået ud i forfatningen?
Hvorfor er udtrykket ”union” i andre udgaver oversat til ”sammenslutning” i den danske udgave?
Betyder udtrykket ”bred adgang til uddannelse”, at traktatens almindelige principper kan finde anvendelse på hele uddannelsesområdet, med eller uden grunduddannelser?
Hvad har den danske Regering fremført om denne sætning?
Spørgsmål til Artikel 1 - Traktatens genstand:
Er der nogen hierarkisk forskel i to nævnte traktater og de øvrige ikke-nævnte 15 grundtraktater?
Hvorledes adskiller det nye udtryk ”Unionen” sig fra tidligere betegnelser?
Er der retsvirkninger af navneforandringen?
Hvem har foreslået navneforandringen?
Hvad har den danske regering sagt om ændringen?
Spørgsmål til Artikel 2 - Kompetencekategorier:
Art. 2.1:
Kan bemyndigelsen være stiltiende, eller skal den i hvert tilfælde gives eksplicit og afgrænset?
Kan bemyndigelse til national vedtagelse trækkes tilbage?
Er det kun Kommissionen, der kan stille forslag om en bemyndigelse?
Vil en bemyndigelse skulle vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure eller særlige procedurer nævnt for de pågældende områder?
Art. 2.2:
Har Domstolen kompetence til at dømme på områder, hvor Unionen endnu ikke har udnyttet sin lovgivningskompetence under delt kompetence?
Er det kun Kommissionen, der kan foreslå et ophør af en kompetence?
Skal et ophør af kompetence besluttes efter den angivne beslutningsprocedure for vedtagelse af retsakter på området?
Hvad er EU-Parlamentets rolle ved sådanne vedtagelser?
Kan EP blokere en tilbageførsel af en kompetence med almindeligt flertal, eller kræves absolut flertal?
Art 2.3:
Dækker udtrykket ”samordner” over retsligt bindende beslutninger?
Art 2.4:
Betyder Unionens kompetence, at medlemslandenes egen kompetence skal fortolkes som ved delt kompetence?
Art 2.5:
Regeringen bedes definere og afgrænse udtrykkene ”tiltag” og ”understøtte”, ”koordinere”, ”supplere” og ”harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser”.
Kan denne kompetence-kategori omfatte retsligt bindende beslutninger?
Kan der for denne kategori afledes en traktat-kompetence?
Kan Domstolen dømme som på områder med delt kompetence?
Kan der vedtages beslutninger på de nævnte områder med hjemmel i andre bestemmelser som Det Indre Marked, fleksibilitetsbestemmelsen, konkurrencereglerne etc.?
Kan bestemmelser på de nævnte områder ændres ved den forenklede revisionsprocedure i art. 48 TEU?
Kan der vedtages forstærket samarbejde på de nævnte områder?
Spørgsmål til Artikel 3 - Områder med enekompetence:
Art. 3.1.a:
Kan reduktion af toldsatser f.eks. efter internationale forhandlinger blokeres, hvis Kommissionen ikke vil stille et forslag, som kan samle kvalificeret flertal i Rådet?
Er der retsvirkninger for toldunionen af traktatens almindelige bestemmelser om frihandel?
Er anti-dumping en del af enekompetencen?
Art. 3.1.b:
Hvem afgrænser begrebet ”nødvendige”?
Kan konkurrencereglerne anvendes på f.eks. sundheds-, uddannelses- og kulturområdet?
Art. 3.1.c:
Hvorledes afgrænses udtrykket ”den monetære politik” fra andre økonomiske politikker?
Art. 3.1.d:
Betyder udtrykket ”bevarelse”, at der ikke er hjemmel til at smide levende fisk overbord som led i udførelsen af den fælles fiskeripolitik?
Udelukker enekompetencen, at der kan gives ret til forvaltning af havets ressourcer i særlige områder, som f.eks. omkring Island, hvis Island skulle søge medlemskab?
Art. 3.1.e:
Omfatter udtrykket ”fælles handelspolitik” også handel med varer og tjenesteydelser, som måtte være uden for traktaternes anvendelsesområde?
Er handel med f.eks. salmebøger og bibler omfattet af den fælles handelspolitik?
Art 3.2:
Vil Regeringen opregne de områder, hvor Unionen ikke kan indgå internationale aftaler”?
Spørgsmål til Artikel 4 - Områder med delt kompetence:
Art. 4.2.a:
Omfatter det indre marked f.eks. også sundhed, uddannelse og kultur?
Kan medlemslandene fastsætte selvstændige standarder for miljø og arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd og kultur på områder, hvor den delte kompetence ikke er udnyttet til vedtagelse af fælles regler?
Art. 4.2.b:
Hvilke dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken er ikke omfattet af traktaterne?
Art. 4.2.c:
Giver denne bestemmelse kompetence til at foretage omfordelingspolitik til fordel for de fattigste områder og fattigste sociale grupper?
Betyder begrebet, at fordelingsvirkninger til fordel for rige områder eller godt stillede grupper er ulovlige?
Art. 4.2.d:
Kan medlemslande selvstændigt regulere ejendomsforhold og strukturpolitik for landbruget?
Kan medlemslande særbeskatte landbrug med EU-støtte på over f.eks. 50.000 €?
Kan medlemslande indføre pesticidafgifter og andre miljø- eller klimabegrundede skatter og afgifter?
Art. 4.2.e:
Kan der både vedtages minimums-regler og total-harmonisering under miljøkompetencen?
Art. 4.2.f:
Kan der både vedtages minimums-regler og total-harmonisering under forbrugerbeskyttelsen?
Art. 4.2.g:
Er sikkerhed i forbindelse med transport omfattet af transportkompetencen?
Skal sikkerhedsregler vedtages som total-harmonisering og/eller minimumsforskrifter?
Art. 4.2.h:
Vil Regeringen afgrænse transeuropæiske net i forhold til nationale net?
Kan driften af nationale net påvirkes af traktatens fælles regler?
Hvilke dele af nationale net er uden for enhver regulering fra Unionen?
Art. 4.2.i:
Er al energiforsyning underlagt delt kompetence?
Kan landene selvstændigt fastsætte afregningspriser for vedvarende energi?
Kan landene opkræve udligningsafgifter ved indførsel af energi fra andre områder i EU med lavere energiskatter- og afgifter?
Kan landene selvstændigt fastsætte egne energiafgifter?
Kan lande selvstændigt afvise indførsel af atomkraft?
Art. 4.2.j:
Hvorledes afgrænses området for frihed, sikkerhed og retfærdighed med den nationale sikkerhed, som er medlemslandenes eget ansvar?
Art. 4.2.k:
Vil Regeringen lave en typologi for forskellige dele af sundhedsområdet og for hver type angive omfanget af EU-kompetencen inkl. Traktatkompetence og Domstolskontrol?
Art. 4.3:
Kan tiltag og programmer omfatter retsligt bindende beslutninger og forskrifter?
Er medlemslandenes egen kompetence uberørt af traktatprincipper og EU-domstolskontrol?
Art. 4.4:
Kan tiltag og programmer omfatter retsligt bindende beslutninger og forskrifter?
Er medlemslandenes egen kompetence uberørt af traktatprincipper og EU-domstolskontrol?
Spørgsmål til Artikel 5 - Samordning af økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker:
Art. 5.1:
Omfatter ”foranstaltninger” direkte virkende beslutninger og direktiver samt forordninger?
Hvilke dele af den nationalt fastsatte økonomiske politik kan ikke nås af EU-bestemmelser og EU-Domstolen?
Art. 5.2:
Omfatter ”foranstaltninger” direkte virkende beslutninger og direktiver samt forordninger?
Hvilke dele af den nationalt fastsatte beskæftigelsespolitik kan ikke nås af EU-bestemmelser og EU-Domstolen?
Art. 5.3:
Omfatter ”initiativer” direkte virkende beslutninger og direktiver samt forordninger?
Hvilke dele af den nationalt fastsatte social- og arbejdsmarkedspolitik kan ikke nås af EU-bestemmelser og EU-Domstolen?
Spørgsmål til Artikel 6 - Områder med understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag:
Kan der vedtages retsligt bindende beslutninger og udøves Domstolskontrol og traktatkompetence for de emner, der er nævnt under denne kompetencekategori fra henholdsvis punkt a til punkt g?
Vil Regeringen opregne de forskellige nationale kompetencer på de angivne områder, som ikke er berørt af traktaten?
Art. 6.a:
Hvorledes afgrænses sundhedsbegrebet her i forhold til den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser på sundhedsområdet?
Art. 6.b:
Hvordan afgrænses industri i forhold til det indre marked?
Art. 6.c:
Hvilke dele af den bestående danske kulturpolitik er stadig rent national?
Hvilke dele af kulturen skal ikke anses som varer og tjenesteydelser?
Kan Danmark opretholde biblioteksstøtten, KODA, Copydan og de forskellige kunstnerstøtteordninger uændret?
Art. 6.d:
Er national støtte til national turisme underkastet traktaternes regler om statsstøtte, konkurrenceregler m.v.?
Hvilke dele af den eksisterende danske turistpolitik kan stadig anses for rent national?
Art. 6.e:
Hvilken del af de bestående ordninger og politikker for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport kan stadig anses for rent nationale?
Art. 6.f:
Hvilke af de bestående civilforsvars- og civilbeskyttelsesordninger og politikker kan fortsat anses for rent nationale?
Art. 6.g:
Hvordan afgrænses administrativt samarbejde mellem EU-landene til almindeligt administrativt samarbejde mellem danske myndigheder, som ikke er underlagt traktatbestemmelser af nogen art?
Spørgsmål til Artikel 7 - Sammenhæng mellem politikker, princippet om kompetencetildeling:
Kan der anlægges passivitetssøgsmål, hvis Unionen ikke sørger for den nævnte sammenhæng?
Kan pligten til at sørge for sammenhæng føre til, at bestemmelser, som udelukker harmonisering af lovene, alligevel anvendes til at vedtage retsligt bindende beslutninger eller forskrifter, f.eks. under anvendelse af fleksibilitetsbestemmelsen eller den forenklede revisionsprocedure?
Vil Regeringen fremlægge en fuldstændig fortegnelse over de tildelte kompetencer?
Spørgsmål til Artikel 8 - Fremme af ligestilling mellem kønnene:
Er art. 8 direkte anvendelig og/eller en hjemmelsbestemmelse?
Er positiv særbehandling af det svageste køn på forskellige områder tilladt?
Spørgsmål til Artikel 9 - Hensyn til beskæftigelsesniveau, social beskyttelse, social udstødelse, uddannelse, menneskers sundhed:
Er art. 9 en hjemmelsbestemmelse, er dele af den direkte anvendelig?
Hvad betyder ”højt” beskæftigelsesniveau?
Hvad betyder ”passende” social beskyttelse?
Hvad betyder ”et højt niveau” for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed?
Kan art. 9 påberåbes mod indre markeds bestemmelser, som sænker en sundhedsstandard eller forsøg på at hindre vedtagelse af højere nationale standarder?
Spørgsmål til Artikel 10 - Bekæmpelse af forskelsbehandling:
Er dele af bestemmelsen direkte anvendelig, er det en hjemmelsbestemmelse?
Er positiv særbehandling af handicappede og folk med anden etnisk oprindelse tilladt?
Er det tilladt at stille krav om tilknytning til en bestemt religion ved ansættelse i kirker, kirkelige organisationer, kirkelige sociale aktiviteter og/eller kirkelige erhvervsmæssige aktiviteter?
Er det tilladt at give afgiftslettelser til de tilsvarende kirkeligt organiserede aktiviteter?
Er det tilladt at forbyde/undgå ansættelse af homoseksuelle lærere i offentligt eller kirkeligt organiserede skoler?
Hvorledes spiller bestemmelsen sammen med Chartrets forskellige bestemmelser?
Spørgsmål til Artikel 11 - Integration af miljøhensyn i EU’s politikker:
Er miljøhensyn et tværgående hensyn, som gør manglende hensyntagen til miljøet en ugyldighedsgrund f.eks. i landbrugs- eller transportpolitikken?
Hvad betyder udtrykket ”skal integreres” sammenholdt med udtrykket ”inddrages” under forbrugerbeskyttelsen i den efterfølgende bestemmelse?
Betyder bestemmelsen, at der per definition er taget miljøhensyn i andre vedtagne politikker, så bestemmelsen ikke kan påberåbes?
Hvordan er sammenhængen med den såkaldte miljøgaranti under det indre marked?
Spørgsmål til Artikel 12 - Inddragelse af forbrugerbeskyttelseshensyn i EU’s politikker:
Er forbrugerbeskyttelseshensynet direkte anvendeligt, er art. 12 en hjemmelsbestemmelse?
Betyder ”inddrages” skal eller bør?
Betyder art. 12, at der per definition er taget de fornødne forbrugerbeskyttelseshensyn i alle øvrige politikker?
Spørgsmål til Artikel 13 - Hensyn til dyrevelfærd i EU’s politikker:
Skal der ikke tages dyrevelfærdshensyn i de politikker, som ikke er opregnet i art. 13?
Er bestemmelsen direkte anvendelig og/eller en hjemmelsbestemmelse?
Hvad dækker udtrykket ”fuldt hensyn”`?
Vil Regeringen fremstille en liste over dyrplageriformer, som tillades under betegnelserne ”hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke”?
Vil Regeringen konsultere ”Dyrenes Beskyttelse” for en nærmere præcisering af denne bestemmelse og eventuelt foreslå en protokol i tilknytning til Lissabon-traktaten?
Spørgsmål til Artikel 14 - Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse:
Vil Regeringen opregne, hvilke tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der henhører under EU, henholdsvis medlemsstaterne?
Hvilke tjenesteydelser, som i dag er under medlemsstaternes kompetence, vil blive overført til EU med denne bestemmelse?
Hvilke forordninger vil kunne vedtages med denne hjemmelsbestemmelse, som ikke vil kunne vedtages i dag – og omvendt?
Hvorledes er art. 14 i forhold til det vedtagne service-direktiv?
Spørgsmål til Artikel 15 - Åbenhed og aktindsigt i EU-dokumenter:
Art. 15.1:
Er der retsvirkninger af begrebet ”så åbent som muligt”?
Er behandlingen af Lissabon-traktaten på lukkede møder et brud på denne bestemmelse?
Gælder bestemmelsen for revision af traktaterne?
Art. 15.2:
Er behandling af retsforskrifter på lukkede møder ugyldighedsgrund?
Dækker bestemmelsen de forberedende drøftelser i Rådets arbejdsgrupper?
Hvorledes sikres offentlighed omkring vedtagelse af såkaldte A-punkter?
Art: 15.3:
Er retten til aktindsigt direkte anvendelig og/eller en bestemmelse, som kun får retskraft gennem vedtagne retsregler?
Gælder aktindsigten, med mindre der vedtages indskrænkninger gennem den almindelige lovgivningsprocedure?
Udelukker bestemmelsen om Domstolen, Centralbanken og Investeringsbanken, at der gennem den almindelige lovgivningsprocedure etableres åbenhed også om andet end administrative funktioner?
Er art. 15.3 tilstrækkelig hjemmel til at holde Domstolens drøftelser og voteringsresultater hemmelige?
Kan der evt. gennem den almindelige lovgivningsprocedure gives indsigt i Domstolens voteringer efter et antal år?
Spørgsmål til Artikel 16 - Beskyttelse af personoplysninger:
Art. 16.1:
Er bestemmelsen direkte anvendelig?
Omfatter udtrykket ”personoplysninger” også deltagelse i arbejdsgrupper i EU, hvor personen modtager rejsegodtgørelse fra EU-kassen?
Har borgerne ret til at få oplyst, hvilke oplysninger myndighederne har om den pågældende?
Art. 16.2:
Hvorledes afgrænses begrebet ”omfattet af EU-retten” i forhold til medlemslandenes egen beskyttelse af personoplysninger?
Betyder bestemmelsen, at medlemslande ikke kan give en videregående beskyttelse af personoplysninger end besluttet i EU?
Betyder sidste sætning, at personoplysninger ikke er beskyttede, f.eks. i samarbejde med USA om luftfartspassagerer
Har EU med denne bestemmelse eneret til at forhandle internationale aftaler om beskyttelse af personoplysninger?
Spørgsmål til Artikel 17 - Respekt for kirkers og konfessionsløse organisationers status:
Omfatter begrebet ”status” alene den juridiske form, eller indbefattes forskellige aktiviteter?
Betyder art. 17, at folkekirkens privilegerede status under den danske grundlov, skal respekteres af Unionens myndigheder?
Giver art. 17 hjemmel til, at medlemslandene kan bryde lighedsgrundsætningen og diskriminationsforbundet på kirkernes arbejdsområde?
Kan ansættelse af præster undtages fra EU’s almindelige bestemmelser?
Kan ansættelse af øvrigt personale i kirkerne undtages fra EU’s almindelige bestemmelser?
Kan medlemslandene give særlige afgifts- og skattefordele til kirker og religiøse samfund, når de udfører plejeopgaver, sundhedsopgaver eller andre samfundsnyttige funktioner?
Art. 17.2:
Kan medlemslande lovligt forbyde skoler at ansætte ateister i religionsundervisning?
Art. 17.3:
Er Unionens institutioner forpligtede til dialog med alle, som anmoder om det?
Hvem i EU skal afgøre, hvilke kirkelige organisationer og filosofiske og konfessionsløse organisationer, der skal indgå i dialog med unionens institutioner?
Har Scientology ret til at indgå i dialog med Europa-kommissionen?
Spørgsmål til Artikel 18 - Forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet:
Hvad dækker udtrykket ”inden for traktaternes anvendelsesområde”?
Hvad ligger uden for?
Kan de danske restriktioner i udlændinges køb af sommerhuse opretholdes mod diskriminationsforbundet?
Kan den danske sommerhusprotokol ophæve diskriminationsforbudet for dette område?
Skal en undtagelse i en protokol fortolkes indskrænkende i forhold til diskriminationsforbudet?
Er den danske grundlovs bestemmelse om ansættelse af tjenestemænd med dansk indfødsret i strid med art. 18?
Er der danske tjenestemænd f.eks. i forsvaret, folkekirken og kirkeministeriet, som ikke er omfattet af diskriminationsforbudet?
Kan der med den almindelige lovgivningsprocedure vedtages regler, som indskrænker anvendelsesområdet for den danske sommerhusprotokol?
Spørgsmål til Artikel 19 - Foranstaltninger mod forskelsbehandling pga. køn, race, etnisk oprindelse m.v.:
Art. 19.1:
Med Kreil-dommen fastslog Domstolen, at diskrimination efter køn også er ulovligt uden for traktaternes daværende anvendelsesområde. Betyder det, at der ikke findes områder af national lovgivning, som kan friholdes fra diskriminationsforbudene i art. 19?
Er bestemmelsen direkte anvendelig?
Er det lovligt at forbyde homoseksuelle eller ateister at undervise i seksuallære eller religionsundervisning i Unionens folkeskoler?
Art. 19.2:
Kan Unionen med flertalsafgørelse vedtage tilbud eller selv foretage seksualundervisning med oplysning om prævention og abort i lande, som har forbud mod abort?
Spørgsmål til Artikel 20 - Indførelse af et unionsborgerskab:
Vil Regeringen oplyse, hvem der har ansvaret for den fejlagtige oversættelse til dansk af begreberne unionsstatsborgerskab og et fælles statsborgerskab i tillæg til de bestående statsborgerskaber?
På hvilke sprog findes begreber, der svarer til ”unionsborgerskab”?
Er der andre sprogudgaver, som ikke bruger statsborgerskabsbegrebet?
Er der andre sprogudgaver, som ikke har oversat udtrykket ”additional” fra f.eks. den engelske udgave?
Er der retsvirkninger i indførelsen af den nye kapiteloverskrift, her fra den franske udgave: ”Non-discrimination et citoyenneté de l`Union?
Vil Unionen kunne give Unionsstatsborgerskab til de over 13 millioner statsløse i EU?
Kan Unionsstatsborgerskab alene opnås gennem erhvervelse af et af de nationale statsborgerskaber?
Er medlemslande forpligtede til at bevilge nationalt statsborgerskab til andre borgere i EU efter f.eks. 5 års ophold?
Er det tilladt for f.eks. Danmark at give lettere adgang til opnåelse af dansk statsborgerskab for islændinge og nordmænd end for EU-borgere?
Art. 20.2.a:
Hvilke pligter er der tale om?
Hvilke pligter kan der blive tale om?
Betyder opholdsretten en ubetinget ret til at blive boende, eller kan den gøres betinget af, at der søges om job?
Er opholdsretten forenelig med nationale regler om, at man skal kunne forsørge sig og sine for at have opholdsret?
Betyder opholdsretten i forbindelse med ikke-diskriminationsprincippet, at myndigheder ikke lovligt kan afslå anmodninger om hjælp fra de sociale myndigheder, henholdsvis midlertidigt eller
permanent?
Art. 20.2.b:
Kan ret til deltagelse i nationale valg og folkeafstemninger vedtages uden traktatændring?
Art. 20.2.c:
Er det ulovligt for f.eks. danske ambassader at betale hjemtransport for danske statsborgere, hvis denne ret ikke også tilbydes til borgere fra lande uden repræsentation i det pågældende land?
Kan Danmark lovligt have et videregående samarbejde med f.eks. Island og Norge om gensidig beskyttelse og konsulær hjælp i tredjelande?
Spørgsmål til Artikel 21 - Unionsborgernes ret til fri bevægelighed og opholdsret:
Art. 21.1:
Er denne art. direkte anvendelig på områder, som ikke er omfattet af fælles gennemførelsesbestemmelser?
Art. 21.2-3:
Hvem afgør, om en handling er påkrævet?
Kan en flertalsbeslutning under den almindelige lovgivningsprocedure give udlændinge adgang til danske socialkontorer, selv om Danmark måtte stemme imod?
Er beføjelsen til eventuelt at træffe en sådan beslutning overladt til Unionens myndigheder med vedtagelsen af Lissabon-traktaten?
Spørgsmål til Artikel 22 - Valgret og valgbarhed ved kommunalvalg og EP-valg:
Kan undtagelserne diskriminere mellem forskellige udlændinge?
Kan Danmark f.eks. lovligt give færinger, grønlændere, islændinge og nordmænd ret til at deltage i valg med korte opholdsfrister end for borgere fra andre EU-lande?
Spørgsmål til Artikel 23 - Unionsborgeres beskyttelse hos andre landes konsulære myndigheder:
Omfatter udtrykket ”koordinations- og samarbejdsforanstaltninger” mulighed for at vedtage retsligt bindende beslutninger?
Har sådanne eventuelle beslutninger forrang for medlemslandenes ret?
Vil vedtagelse af de nævnte foranstaltninger indebære, at medlemslandenes traktatkompetence indskrænkes?
Hvad er forskellen mellem ”koordinations- og samarbejdsforanstaltninger” og begrebet ”foranstaltninger”?
Er det udelukket at vedtage forordninger og direktiver under ”koordinations- og samarbejdsforanstaltninger”?
Kan ”koordinations- og samarbejdsforanstaltninger” ændres til ”foranstaltninger” ved anvendelse af den forenklede revisionsprocedure?
Spørgsmål til Artikel 24 - Princippet om deltagelsesdemokrati, sprog:
Respekterer Unionen den danske grundlovs § 42 om folkeafstemninger foranlediget af 60 af folketingets medlemmer på områder, hvor EU har henholdsvis enekompetence, delt kompetence eller supplerende og koordinerende kompetence?
Spørgsmål til Artikel 25 - Bestemmelser om unionsborgerskab:
Vil manglende ratifikation fra et land give mulighed for, at unionsstatsborgerskabet i stedet kan udbygges som et forstærket samarbejde?
Vil et nyt flertal i folketinget kunne tilbagetrække en ratifikation og dermed undtage Danmark fra virkningerne af eventuelle beslutninger?
Spørgsmål til Artikel 26 - Oprettelse af det indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital:
Art. 26.2:
Er denne bestemmelse direkte anvendelig?
Art. 26.3:
Kan Råd og Kommission vedtage retningslinjer og betingelser uden at forelægge forslagene for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter?
Spørgsmål til Artikel 27 - Midlertidige undtagelser med mindst mulige forstyrrelser for det indre markeds funktion:
Betyder den nye tilføjelse om ”med henblik på oprettelsen af det indre marked”, at lande kun kan bevilges midlertidige undtagelser, såfremt de udtrykkeligt sigter mod undtagelsernes fjernelse?
Kan Unionen vedtage fælles minimums-bestemmelser for Det Indre Marked, hvor landene permanent har ret at indføre en højere beskyttelse af sundhed og miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd samt kulturel mangfoldighed?
Spørgsmål til Artikel 38 - Fastlæggelse af en landbrugs- og fiskeripolitik:
Er der retsvirkninger af at fremhæve landbrug og fiskeri som en del af Det Indre Marked?
Spørgsmål til Artikel 39 - Målsætningen for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik:
Har traktaternes tværgående principper om sundhed og miljø forrang for landbrugsbestemmelserne?
Hvor i traktaten er der hjemmel til destruktion af mad og udsmidning af døde fisk?
Spørgsmål til Artikel 43 - Retningslinjer for landbrugspolitikken; fælles ordning for landbrugsprodukter:
Art. 43.2:
Kan den fælles lovgivningsprocedure omfatte lofter for, hvor meget der kan udbetales i støtte til enkelte brug?
Kan den fælles lovgivningsprocedure føre til forbud mod tilskud til fedt, alkohol og sukker?
Spørgsmål til Artikel 48 - Social tryghed for vandrende arbejdstagere,
selvstændige og pårørende:
Hvorledes forholder denne bestemmelse sig til andre bestemmelser i traktaten om unionsstatsborgerskab, ikke-diskrimination, Chartret m.fl.?
Kan nødbremsen anvendes, hvis et forslag fra Kommissionen er fremsat under en anden Artikel?
Spørgsmål til Artikel 50 - Direktiver om etableringsfrihed:
Har abortklinikker ret til fri etablering i lande, hvor abort er forbudt?
Må abortklinikker lovligt annonce for deres ydelser i lande, hvor abort er forbudt?
Har pornovirksomheder ret til fri etablering?
Spørgsmål til Artikel 51 - Udøvelse af offentlig myndighed; undtagne erhverv:
Kan undtagelser fra etableringsfriheden alene vedtages gennem, den almindelige lovgivningsprocedure, eller findes der områder for etablering, som ikke er omfattet af traktaternes anvendelsesområde?
Spørgsmål til Artikel 52 - Særlige regler for fremmede statsborgere begrundet i offentlig orden, sikkerhed og sundhed:
Betyder de nævnte hensyn til orden, sikkerhed og sundhed, at andre hensyn er udelukkede, som det måske kan læses i Laval-Vaxholm-sagen?
Spørgsmål til Artikel 59 - Direktiver om liberalisering af tjenesteydelser:
Vil Regeringen opstille en fortegnelse over tjenesteydelser, som er omfattet?
Hvilke tjenesteydelser er ikke omfattet?
Er alle hospitalsydelser tjenesteydelser?
Hvilke uddannelser skal anses for tjenesteydelser?
Spørgsmål til Artikel 64 - Begrænsninger i frie kapitalbevægelser til og fra tredjelande:
Kan medlemslande stille sociale, samfundsmæssige og andre betingelser over for kapitalfondes etableringer?
Kan medlemslande stille krav f.eks. om gensidighed, såfremt kapitalfonde eller statsstøttede virksomheder i tredjelande, vil købe virksomheder eller investere i EU?
Spørgsmål til Artikel 65 - Medlemsstaternes ret til at anvende egne bestemmelser i skattelovgivningen:
Vil Regeringen opregne de danske skattelove, som er uden for traktaternes anvendelsesområde?
Art. 65.4:
Hvilke skattemæssige ordninger vil blive omfattet af denne nye bestemmelse?
Hvilke ændringer venter Regeringen?
Spørgsmål til Artikel 100 - Transportafsnittets anvendelse på transport med jernbane, ad landeveje og vandveje:
Art. 100.2:
Er sø- og luftfart en ny EU-kompetence?
Hvornår er den i modsat fald overladt?
Spørgsmål til Artikel 101 - Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler:
Er der i Lissabon-traktaten nye områder, hvor konkurrencebestemmelserne kommer til at gælde?
Vil Regeringen opregne de danske aktiviteter, hvor konkurrencereglerne ikke gælder?
Spørgsmål til Artikel 102 - Forbud mod misbrug af dominerende stilling:
Er der i Lissabon-traktaten nye områder, hvor forbud mod dominerende stilling kommer til at gælde?
For hvilke offentlige aktivitetsområder gælder art. 102 ikke?
Spørgsmål til Artikel 105 - Kommissionens beføjelser ved overtrædelser:
Art. 105.3:
Betyder det nye stk. 3, at Kommissionen kun kan vedtage beslutninger på områder, hvor Rådet har vedtaget en forordning eller et direktiv?
Spørgsmål til Artikel 106 - Regler for offentlige og monopollignende virksomheder:
Er der i Lissabon-traktaten nye områder, hvor reglerne for offentlige monopoler kommer til at gælde?
Hvilke offentlige monopoler er ikke omfattet at art. 106?
Spørgsmål til Artikel 107 - Forbud mod statsstøtte og undtagelser fra forbudet:
Er der i Lissabon-traktaten nye områder, hvor reglerne for statsstøtte kommer til at gælde?
Hvilke danske støtteforanstaltninger er uden for art. 107`s anvendelsesområde?
Art. 107.4:
Betyder det nye stk. 4, at Kommissionen kun kan vedtage bindende beslutninger om statsstøtte, hvor Rådet har truffet vedtagelser efter art. 109?
Spørgsmål til artikel 110 - Forbud mod diskriminerende interne afgifter:
Hvilke danske afgifter er i risikozonen for forbud efter art. 110?
Hvilke danske afgifter er uden for traktaternes anvendelsesområde?
Spørgsmål til Artikel 113 - Harmonisering af lovgivninger om indirekte skatter:
Hvilke indirekte skatter tilføres denne bestemmelse med tilføjelsen om at undgå konkurrenceforvridning?
Kan enstemmighedskravet ændres til kvalificeret flertal efter den forenklede revisionsprocedure?
Spørgsmål til Artikel 114 - Harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion; miljøgaranti:
Vil Regeringen give en fuldstændig oversigt over alle sager, som er rejst med hjemmel i den såkaldte miljøgaranti og angive udfaldet efter typologi?
Spørgsmål til Artikel 115 - Harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger med direkte indvirkning på det indre markeds funktion:
Hvilke områder kan harmoniseres under art. 115, som ikke kan harmoniseres efter art. 114?
Kan enstemmighedskravet ændres til kvalificeret flertal efter den forenklede revisionsprocedure?
Spørgsmål til Artikel 116 - Fjernelse af forskelle som forvansker konkurrencevilkårene:
Er der i Lissabon-traktaten nye områder, hvor reglerne for fjernelse af konkurrenceforskelle kommer til at gælde med den nye formulering om ”det indre marked”?
Hvad dækker begrebet ”Alle andre formålstjenlige foranstaltninger”?
Spørgsmål til Artikel 117 - Indførelse af nationale foranstaltninger som kan fordreje konkurrencevilkårene:
Er der i Lissabon-traktaten nye områder, hvor reglerne for indførelse af nationale foranstaltninger finder anvendelse?
Spørgsmål til Artikel 118 - Ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder:
Er den nye bestemmelse om intellektuelle ejendomsrettigheder en ny hjemmelsbestemmelse for total-harmonisering og/eller for minimums-harmonisering?
Kan danske autorers højere procent-indtjening blive harmoniseret ned på et lavere niveau med en flertalsbeslutning med hjemmel i art. 118?
Er KODA og tilsvarende rettighedsagenturer omfattet af denne bestemmelse?
Gælder konkurrencereglerne, indtil der måtte vedtages et regelsæt med hjemmel i art. 118?
Gælder konkurrencereglerne, regler om statsstøtte m.v. også for regler vedtaget med hjemmel i art. 118?
Hvornår er retten til at vedtage regler om intellektuelle ejendomsrettigheder på kulturområdet overladt fra folketinget til EU?
Vil Regeringen fremlægge en samlet oversigt over tidl. regulering ved hjælp af fleksibilitetsbestemmelsen (gummiparagraffen)?
Spørgsmål til Artikel 119 - Samordning af økonomiske politikker, fælles penge- og valutapolitik, fælles valuta:
Vil Regeringen beskrive de økonomiske politikker, som kan reguleres efter Lissabon-traktaten?
Spørgsmål til Artikel 122 - Vedtagelse af foranstaltninger i tilfælde af vanskeligheder i en medlemsstat:
Overlader denne bestemmelse rådighed over danske energiressourcer til EU i tilfælde af krisesituationer?
Giver artiklen hjemmel til at vedtage retsregler om fordeling af energi i tilfælde af forsyningsvanskeligheder?
Spørgsmål til Artikel 126 - Overvågning og sanktioner vedr. uforholdsmæssigt store offentlige underskud:
Vil Regeringen give en oversigt over de tilfælde, hvor medlemslande ikke har kunnet leve op til forpligtelserne, og har stået til bøder uden at få dem?
Hvorledes har forskellene i inflation mellem medlemslandene udviklet sig siden introduktion af den fælles mønt?
Hvorledes har spændet mellem landet med den laveste inflation og landet med den højeste inflation udviklet sig?
Spørgsmål til Artikel 133 - Foranstaltninger til anvendelse af euroen som fælles valuta:
Hvorledes afgrænses Centralbankens beføjelser i forhold til denne nye Artikel?
Kan der efter den almindelige lovgivningsprocedure ændres på Centralbankens 2 % grænse for inflation?
Kan der indføres nye mål om vækst og beskæftigelse ved siden af eller med forrang for inflationsmål?
Spørgsmål til Artikel 136 - Samordningen og overvågning af eurolandenes budgetdisciplin, økonomisk-politiske retningslinier:
Hvilke foranstaltninger kan vedtages for eurolandene, som ikke kan vedtages for ikke-eurolandene?
Omfatter foranstaltningerne retligt bindende forordninger og direktiver?
Er Sverige forpligtet til at tage del i euro-samarbejdet, når/hvis de opfylder bestemmelserne?
Har Karlsruhe-domstolens dom om Tyskland og den fælles mønt betydning for andre landes forpligtelser?
Anses Karlsruhe-dommen for traktatstridig?
Er den uden retsvirkning i EU?
Spørgsmål til Artikel 137 - Møder mellem finansministrene, eurogruppen:
Kan protokollen ændres efter den forenklede revisionsprocedure med støtte alene fra eurolandene?
Spørgsmål til Artikel 138 - Euroens plads i det internationale valutasystem:
Begrænser denne bestemmelse Nationalbankens og danske myndigheders muligheder for at indgå internationale aftaler?
Spørgsmål til Artikel 145- Samordnet strategi for beskæftigelse, Artikel 146 - Medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker; beskæftigelsesfremme, Artikel 147 - Målsætning om et højt beskæftigelsesniveau og Artikel 148 - Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker:
Kan der vedtages retsligt bindende regler i beskæftigelsespolitikken?
Spørgsmål til Artikel 149 - Tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet:
Kan medlemslandene gennemføre egne love for beskæftigelsesfremme?
Indeholder udtrykket tilskyndelsesforanstaltninger retsligt bindende beslutninger med forrang for medlemslandenes ret?
Spørgsmål til Artikel 151 - om beskæftigelsesfremme og forbedring af leve- og arbejdsvilkår:
Er der retsvirkninger af udtryk som ”udjævning… på et stadigt stigende niveau”, ”passende social beskyttelse”, ”varigt højt beskæftigelsesniveau” etc.?
Spørgsmål til Artikel 152 - Arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog:
Er Laval-Vaxholm-dommen forenelig med ”hensyntagen til de nationale systemers forskellige karakter”?
Spørgsmål til Artikel 153 - Unionens indsatsområde til virkeliggørelse af målsætningerne:
Kan enstemmighedsområderne ændres til kvalificeret flertal ved anvendelse af den forenklede revisionsprocedure?
Er der forrang til EU-regler, når Unionen kun ”støtter og supplerer” medlemsstaternes indsats?
Giver c) hjemmel til at vedtage fælles minimumssatser for folkepension, arbejdsmarkedspensioner, efterløn og anden social sikring?
Giver f) hjemmel til at vedtage fælles regler om arbejdsret, strejker og lockout?
Giver g) mulighed for at vedtage regler om anvendelse af hjemlandets lønninger under udstationering?
Giver k) mulighed for at etablere fælles socialsikringssystemer?
Art. 153.4:
Hvorledes udlægges begrebet ”i væsentligt omfang”?
Er det medlemslandene hver for sig eller Kommissionen, der fastlægger, hvad der er væsentligt omfang?
Er ”strengere beskyttelsesforanstaltninger” i forhold til arbejdsgiverne eller arbejdstagerne?
Spørgsmål til Artikel 155 - Overenskomster og aftaler på EU-plan:
Vil kollektiver aftaler på EU-niveau have forrang for kollektive aftaler på nationalt niveau?
Hvem afgør, hvad der er arbejdsmarkedets parter på EU-niveau?
Er eksklusivbestemmelser tilladte i europæiske aftaler?
Spørgsmål til Artikel 157 - Ligeløn og ligebehandling:
Er positiv særbehandling tilladt under denne Artikel?
Spørgsmål til Artikel 162 - Oprettelse af Den Europæiske Socialfond (ESF.):
Har Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg, Ombudsmanden, Revisionsretten og de tilsvarende nationale kontrolorganer adgang til at studere samtlige udgiftsbilag under Socialfonden Regionalfonden og andre EU-fonde?
Spørgsmål til Artikel 165 - Målsætningen vedr. uddannelse; sport i Europa:
Er tilføjelsen om ”sport” i overskriften udtryk for en ny EU-kompetence?
Hvornår er sport i modsat fald blevet EU-kompetence?
Kan der vedtages bindende beslutninger for sporten?
Vil Regeringen nærmere oplyse, hvad der er omfattet af udtrykket ”de yngstes, fysiske og moralske integritet”?
Kan der laves fælles retsregler om børns moralske integritet?
Har tilskyndelsesforanstaltninger under stk. 4 forrang for national ret?
Spørgsmål til Artikel 166 - Målsætningen vedr. erhvervsuddannelse:
Har fælles foranstaltninger under stk. 4 forrang for nationale love om erhvervsuddannelse?
Betyder forbudet mod harmonisering, at man kan l